Grundejerforeningen Egegaarden
Grundejerforeningen Egegaardens start:
Grundejerforeningens stiftende generalforsamling fandt sted d 15 september 1949, efter at de første huse var blevet bygget færdig på Færøvej, på Egegaardens udstykkede grunde.
Man blev senere tilknyttet Lyngby Grundejerforening, som var et samarbejdsorgan for kommunens (sognets) grundejerforeninger.
​
​
Lyngby Grundejerforening holdt sine delegeretmøder på Hotel Lyngby, (det nuværende plejehjem på Hovedgaden ved Slotsparken).
​
Den første formand for Egegaardens grundejerforening var
P. Ketil-Hansen, der boede på Færøvej nr 20
​
Den nordlige gren af Færøvej var endnu ikke færdiggjort i den form, den har i dag. Transport af byggematerialer hertil forgik tværs over grundene fra den sydlige gren og der blev efterladt byggeaffald til at fundere hjulsporet herfra.
​
Den sydlige del af Færævej udgik fra Islandsvej, hvor de nuværende ”funktionærhuse” allerede var bygget på den østlige side.
Der var mange gode økonomiske grunde til at starte en grundejerforening i nybyggerområdet:
Ejendomsaktieselskabet Egegaarden stod for udstykningen. Selskabet opførte selv, med arkitekt Elliot Hjuler, 6 huse og senere 12 statslånshuse på Færøvej.
De øvrige større huse blev opført af selvstændige bygherrer; de fleste af håndværkere som selvbyggere. Prisen for grundene var 4-5000 kr.
Priserne på statslånshusene var 39.000 kr med en udbetaling på 2.000 kr.
Der skulle spares op indtil 5.000 efter overtagelsen, hvorefter man fik det endelige skøde på ejendommen.
Men efter de første år var udbetaling og opsparing svundet til 1500 kr, så udsigterne var lange, da anlægget af den private Færøvej havde vist sig at blive meget dyrere end forventet.
​
Grundejerforeningen fik heldigvis en god advokat til at tage sig af sagen, så alle fik deres endelige skøder i 1951.
Færøvej 34 anno 1949
Da husene var nybyggede kunne der være byggefejl og lignende, som burde rettes op. Derfor besluttede bestyrelsen at den ville gå alle husene igennem for at vurdere fejl og mangler, både åbne og skjulte, således at de hurtigt kunne blive rettet op, hvilket skete.
Et tredje og ligeså alvorligt problem i starten var den ligningsmæssige vurdering af ejendommene. Èt af grundejerforeningens medlemmer, kontorchef i kommunen, Tage Axholm, der havde med vurderingerne at gøre, bistod grundejerforeningens medlemmer til at udfylde skemaer og ansøgninger til vurderingsmyndighederne, således at alle fik en fair vurdering.
Men det var i høj grad fællesskabet og ikke kun økonomien, der var årsag til at etablere grundejerforeningen: Man kunne købe ind i fællesskab, f.eks. blev der hurtigt etableret indkøb gennem foreningen af kartofler og koks i sække til gode priser.
Fra 1951 holdtes Skt. Hans fest med bål på de ubebyggede grunde, (på det tidspunkt måtte de ikke bebygges!) i bunden af Færøvej, ud mod banen og Indelukket. Der gik til dagligt gæs rundt og tog vare på det, de kunne finde der. Gæssene tilhørte ejeren af Indelukkehuset, der var ”fyrbøder”, dvs varmemester, på Brede Klædefabrik. Og – der blev holdt tøndeslagning for børn ved Fastelavn og vist børnefilm i kælderen hos Nøddegård på Færøvej.
Færøvej 34 og 36
​
Op gennem halvtredserne og i begyndelsen af tresserne tog grundejerforeningens bestyrelse initiativ til en række forbedringer af forholdene i området. (At det var bestyrelsen, der måtte tage initiativer og ikke generalforsamlingen skyldtes det forhold, at der stort set ikke mødte medlemmer op på generalforsamlingerne på Ørholm Kro, (der hvor børnehaven i dag ligger), så bestyrelsen måtte hygge sig alene med pilsnere og smørrebrød!). Senere holdtes generalforsamlingerne i formandens kælder, med fruer!
Bestyrelsesformændene i perioden var Jørgen Nielsen og Claus Pescettini, som kun var formand i meget kort tid, hvorefter P. Ketil-Hansen måtte tage fat igen.
​
I baggrunden Færøvej 14 og 16
Overgangen over banen til Indelukket fra Færøvej var ureguleret og ”Sognekongen” , sognerådsformand og senere borgmester Fenneberg, Ørholm Hovedgård, ønskede af sikkerhedshensyn, men måske også for at hans heste kunne gå i fred, overgangen lukket. Der blev opsat et trådhegn ved banen.
​
Da der imidlertid konstant blev lavet huller i hegnet besluttede bestyrelsen i grundejerforeningen at henvende sig til banens direktør for at få etableret en regulær overgang. Dette blev først afslået af økonomiske grunde, men da folketingsmedlem og senere minister Viggo Starcke fra Egegården blev spurgt til råds i sagen, lykkedes det at få retableret overgangen mod et bidrag fra foreningen på 300 kr til banen.
Apropos minister Starcke havde han i øvrigt den faste vane at promenere til Ørholm station og poste sine breve i ”Grisens” postkasse så de kom hurtigt frem til postkontoret på Nærum station. Grisens køreplan havde hvert andet tog som gennemgående uden stop mellem Jægerborg og Nærum.
Bestyrelsen aftalte vejgrusning med kommunen på Færøvej og Islandsvej til den nette sum af 60 kr pr gang!
Der blev skabt enighed i grundejerforeningerne i området om at medlemsfinansiere ekstra gadebelysning på Færøvej, Islandsvej og Egegårdsvej således at antallet af lygter blev fordoblet.
Grundene i bunden af Færøvej blev i halvtredserne frigivet til bebyggelse, hvad der gjorde en sti til Indelukket aktuel. Ejeren af jordstykket gav sit samtykke til at foreningen kunne anlægge den nuværende sti, der overdroges til foreningen for 600 kr, gennem en tinglyst deklaration. Foreningens kasserers kone , Solveig Olsen tog initiativet til stien, som derfor rettelig burde døbes til ”Solveig Olsens Sti”.
I tresserne deltog foreningen aktivt i områdets udbygning og planlægning.
Kulsviervej blev først i midten af halvtredserne ført igennem fra Lystoftevej til Lyngby og et meget svært overskueligt kryds med gennemgående trafik, der tidligere havde benyttet Lundtoftevej, opstod ved Ørholm Brugs. Fra begyndelsen af tresserne gik grundejerforeningen så ind i den trafiksikkerhedsdebat om krydset, som stadig er i gang, selv om der blev etableret rundkørsel på stedet i firserne.
​
Grundejerforeningens bestyrelse engagerede sig glødende i tresserne i en protest mod den høje bebyggelse af Mølleåparken og mod nedrivningen af de gamle arbejderboliger fra Brede Klædefabrik, ned ad skrænten med Brede Mølledam. ( Der er i dag kun én tilbage: Nasareth, det gule hus lige oven over Brede Spisehus)
Dels var bebyggelsen i strid mod den oprindelige byplan for Brede, der kun tillod byggeri i to etager og dels fremhævede Nationalmuseets direktør, Professor P.V.Glob, at man ødelagde kulturværdier fra industrialismens barndom, herunden Fabrikant Daverkosens sociale vision for Brede Klædefabrik. Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk, under ledelse af borgmester Fenneberg, var ikke til at rokke i sagen bortset fra et par ubetydelige detaljer og afgjorde sagen i kommunalbestyrelsen for lukkede døre.
Fra firserne og frem til i dag har formændene været, Leif Larsen, Færøvej, Jørgen Sterner, Islandsvej, Ole Backer, Færøvej, Jan Rasmussen, Færøvej og Ib Skaaning, Færøvej. Også i denne periode har bestyrelsen været stærkt engageret i områdets udvikling.
​
Hastighedsdæmpende foranstaltninger på Egegårdsvej er blevet gennemført.
​
Nykloakering af området blev forhandlet igennem hovedsageligt gennem formandens, Ole Backers, stædige fastholden. Kloakkerne viste sig ikke at være store nok til kunne aflede regnvandsmængderne fra den øgede bebyggelse i området, specielt fra Mølleåparkens asfalts-og tagarealer med det resultat at 20-25 af foreningens husejere jævnligt måtte se sine kældre oversvømmede. Det lykkedes grundejerforeningen at få kommunen til at finansiere et helt nyt og tidssvarende kloaksystem i området, således at generne nu er borte.
Dernæst er der ved grundejerforeningens initiativ blevet etableret en ordning for snerydning, fejning af kantsten samt oprensning af vejbrønde. Denne ordning gælder for hele vores område og er et samarbejde med de tilstødende grundejerforeninger. Der er dannet et vejlaug bestående af de 3 grundejerforeninger i området vest for rundkørslen.
Grundejerforeningen har tillige med vedvarende pres på LTK foranlediget at der er foretaget ny kloakering ved stien til Mølleåparken, således at vandoverløb på stien og ned til de tilstødende parceller er blevet væsentligt reduceret.
Fællesskabet er ikke glemt: Fastelavnsfest, Sankt Hans Fest, Sommerfest, Spiseklub og hækkeklipning ved fællesstien til Indelukket og velbesøgte generalforsamlinger på Lindegården i Bondebyen knytter stadig områdets beboere sammen.
​
Til højre: Færøvej 34 og 32
​
Ørholm, 30 marts 2007
​
Jan Rasmussen og Jørgen Nielsen
​
Billederne er venligst udlånt af Gustav Bellein og Dorte Porsbøl, Færøvej 33 og Jørgen Nielsen, Færøvej 34.
​
​